Ord

forside bog

Udkommet på forlaget Æter
fås hos boghandleren, eller ved kontakt forlaget

horisonten flosser blikket med neglene
stækkede vinger flakser et bakkedrag frem
fugleflugten afviger det oprindelige sigt
jeg er et landskab og tiden forvildet
mens du baner en tilgroet sti
fra negleroden

——————————————–

derude fyger sindet, som himmel og jord vil
snart udviskes det tabte af den nedtrådte sti
påbegyndte sætninger tynger grenene ned
ruderne vil dugge for at fryse udsynet til
hegnet mister tråden jeg holder hus med

————————————————————

men hist og her pakker udflyttere landskabet ud

    hænger rindende øjne til tørre på hver sin bakketop

         lader vinden stryge tage, glatter krøllede omslag ud 

               blafrer vimpelflag som sejl på en vissen sukkerstang   

                   ringer med lyden fra sprukne klokkemalm

                         blanker udsynet med tro for at se                  

                              for at se det svinde

                     ind 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>